Har du lyst til at blive en del af Outfitters?

Der er mange muligheder, hvis du har den rette attitude og det rette gåpåmod – du kan blive kompagnon/elev/sælger efter skoletid.

Kompagnon hos Outfitters

Vores butikker kører forskelligt alt efter, hvordan vi aftaler et samarbejde ud fra de muligheder, der er til stede.

I Viborg er Mathias og Natascha partnere i butikken. Mathias har tidligere været ansat i butikkerne i Vejle og Aarhus, så han er oplært i Outfitters-konceptet.

Hos Outfitters 8-18 år uddanner og udvikler vi selv vores kompagnoner, så vi sikrer at vores særlige Outfitter-koncept lever i alle butikker. Konceptet indebærer bl.a. fuld opmærksomhed på kunden samt fokus på den bedste service og venlig og nærværende betjening.

Vi er altid interesseret i at høre fra dig, hvis du går med en Outfitter i maven.

Har du lyst til at høre mere om, hvordan du kan blive en del af Outfitters 8-18 år, så ring og snak med vores chef Anders Bo Brøbech på mobil 23 20 35 88 og find ud af, om Outfitters 8-18 år skal være en del af din fremtid.

Bliv Outfitter-elev

Vil du indlede din sælgerkarriere som Outfitter?

Vil du være Outfitters-elev kræver det først og fremmest én vigtig ting: Du skal have lyst til at blive en god sælger. Det betyder ikke så meget, om du ved en masse om mode. Det vigtigste er, at du har mod til at passe butikken og snakke med kunderne. Er du god til at møde vores unge kunder i øjenhøjde, kan du snakke med børn, tweens og teens og er du smilende, frisk og imødekommende, så er du allerede godt på vej.

Hvis du samtidig har en ivrig sælger i maven, er Outfitters 8-18 år den rette hylde for dig. Alt det praktiske i butikken, skal vi nok lære dig undervejs. Til gengæld gør vi så god en sælger ud af dig, at du kan klare dig hvor som helst, hvis du en dag vælger at søge videre.

Mød Mads – Outfitters-elev i Aarhus

Mads har været sammenlagt næsten 3 år i Outfitters 8-18 år i butikken i Aarhus.

Mads er nu elev, og det tager 2 år at blive udlært i butikken. Han har først været 10 uger på Aarhus Business College, hvor han gået på detailhandel, der giver adgang til at komme i lære i butik eller forretning.

Mads har, trods sine kun 21 år, allerede været vidt omkring. Han har gået på idrætsefterskole i 10. klasse og derefter på gymnasiet (STX). Når man er i lære i en butik, skal man også på skolebænken indimellem. Der er indlagt opgaver, så man kan skrive sin opgave, når man er tilbage i butikken. Opgaven skal helst være relevant for butikken, så både eleven og butikken får en fordel ud af det.

”Man skruer lidt op og ned for nogle ting, så man fokuserer på det emne, man nu skal skrive opgave om,” fortæller Mads, ”Men det er en fordel, for både mig og butikken, at der er områder, der får lidt ekstra fokus.”

Mads synes, at fast arbejde er en fordel, og han fortæller om det at være Outfitter:

”Man sætter sit eget personlige præg på sit eget salg. Jeg er fx den lidt kække herinde og kan godt være ret afslappet overfor kunderne. Jeg kan godt pjatte med nogle, hvis jeg kan mærke kunderne er med på det, og der er stemning for det.”

Som elev er man en rollemodel

”Det er en god oplevelse at sætte sit præg på de unge mennesker, som køber tøj her, og som er i færd med at danne sig deres egen identitet,” fortæller Mads videre. ”Nogle af helt unge 8-13-årige synes måske ikke, at tøj er den fedeste ting. Her kan vi unge elever være en rollemodel, både for barnet og for forældrene. Mange kommer tilbage og siger, at man gav dem en god service, så de vil gerne handle her igen, ” siger han. ”Det giver en god følelse, når man ved, man har gjort det godt, og når den unge og jeg har en god oplevelse. For mig handler det ikke om, hvad der mest på mode, men det handler om god kommunikation mellem mennesker”.

Mads fortæller også, at det ikke kun er i butikken, han kan bruge det, han lærer: ”Det, jeg har lært her, kan jeg bruge i andre sammenhænge i mit liv. Jeg er ikke så genert mere, som jeg var engang. Så jeg kan noget andet nu, når jeg møder nye mennesker – jeg har fået meget mere selvtillid.” Mads mener, at det generelt kan give mere selvtillid, når man står i en butik. Han griner lidt ved tanken om, hvordan han begyndte i butikken efter skole på fritidsjob: ”I starten når man kom på fritidsjob efter skole, og det havde regnet og ens hår lignede en høstak… Jamen, så skal man bare se gennem fingre med det, og så gå i gang… Ikke alle dage kan være lige gode, men man bliver helt klart bedre til det sociale, når man arbejder i Outfitters.”

Forudsætninger og forudgående skolegang for at søge elevplads er forskellige.
Vi kan lave særlige aftaler for dig, hvis du har lyst til at komme i lære.

Kontakt vores chef Anders Bo Brøbech på mobil 23 20 35 88, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan kickstarte din salgskarriere som Outfitter.

Job efter skole

Har du lyst til at arbejde hos os efter skoletid, vil vi meget gerne tage en snak med dig i butikken. Når det gælder job efter skole er vi også interesserede i, at du kan arbejde hos os i en længere periode. Netop fordi vi har vores helt egen filosofi omkring, hvordan kunderne skal betjenes og hvordan butikkerne skal køres, er det rart, hvis vi kan sikre en stabilitet i vores personalegruppe.

Er du interesseret i et eftermiddagsjob efter skole, så kontakt vores lokale butikker for at høre, om vi har ledige stillinger. Allerhelst vil vi gerne have du kigger ind til os i butikken, så vi kan få en snak.

“Outfitters er for mig en rigtig god arbejdsplads hvor jeg føler mig værdsat og respekteret. Jeg kan godt lide at komme på arbejde, da vi har et super godt team og sammenhold. Mit arbejde i Outfitters har lært mig en masse om hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, jeg har arbejdet i Outfitters siden jeg var 15 år så det har helt sikkert givet mig en god start på mit fremtidige arbejdsliv.” – Kirstine 18 år